Gratis tagtjek på hele Fyn
Vi tilbyder altid at lave et gratis tagtjek overalt på Fyn, for at se hvilken stand dit tag på huset er i.
Nogle gange kan det være nok at reparere lidt for at få taget til at holde i flere år. Andre gange vil det være spild af penge at begynde med lappeløsninger, hvis taget er i alt for ringe stand.
Her vil det være en langt bedre investering at skifte taget. Hvis taget er utæt og man ikke gør noget ved det, kan man risikere at isolering, lofter mm. også skal skiftes.
Granulat isolering
Spar penge på varmeregningen ved at få dit hus ordentligt isoleret med granulat. Det kan være, at huset er isoleret men hvis huset er af ældre dato, kan anbefalingerne for isolering være ændret, siden huset blev bygget. Gennem årene er tykkelsen på isoleringen steget for at sikre en bedre isolering. Det vil altså sige, at uanset om dit hus slet ikke er isoleret eller om det er isoleret lidt, så kan det betale sig at investere i en bedre isolering. Der er ingen grund til at fyre for gråspurvene. De sparede penge på varmeregningen kan bruges til ting, som er sjovere end at bruge ekstra penge på at varme huset op. Ud over de penge, som man kan spare ved at sørge for en god isolering af huset, opnår man også at tage vare på naturen. Ved at spare på for eksempel olie eller strøm, sparer man samtidig på Co2 udslippet. Man slår altså to fluer med et smæk.
Man kan sagtens isolere selv men den bedste investering er at få fagfolk til at klare opgaven. Årsagen er, at hvis man isolerer selv, vil man ofte bruge isolering i ruller eller bats. Det tager lang tid, idét isoleringen skal skæres til og tilpasses hjørner, rundt om rør og så videre. Selv om man er omhyggelig, vil der opstå revner og sprækker, som der stadig kan komme varme igennem. Der dannes dermed kuldebroer, der kan give skimmelsvamp på grund af fugt. Som følge af en dårlig isolering kan en kuldebro også føles som træk, idét varmen nemt kan slippe ud og kulden slippe ind. Ved at bruge granulat isolering undgår man dette problem. Prøv vores gratis isoleringsberegner her.
Granulat isolering bliver blæst ind i eksempelvis hulmuren med en speciel maskine. Her vil granulat isoleringen langsomt fordele sig og udfylde hele hulmuren uden at efterlade revner og sprækker og helt uden at man skal bruge tid på at tilpasse og skære til. Ved at bruge granulat isolering undgår man desuden store renoveringsopgaver. Man kan nemlig nøjes med at lave små huller forskellige steder i hulmuren, hvor man kan blæse granulatet ind og derefter lukke hullerne, så det næsten ikke kan ses. Det ville ikke kunne lade sig gøre, hvis man skulle bruge bats eller ruller, som ville kræve at der var større adgang til hulmuren end bare små huller. I de fleste tilfælde, vil man kunne klare isoleringen på en dag, når man anvender granulat, så man slipper også for, at ens hjem ligner en byggeplads i flere dage.
Der er flere forskellige typer af granulat isolering. Der kan for eksempel nævnes granuleret glasuld og papirgranulat. Der kan være delte meninger om hvilken type granulat isolering, der er den bedste. Fælles for de forskellige typer af granulat er dog, at de er nemmere og hurtigere at isolere med, da de svøber sig om rør og andre installationer, samtidig med at de lukker revner og sprækker. Det kræver dog en speciel maskine samt uddannelse til at anvende denne maskine. Man får så også en god isolering og man slipper for eventuelle fejl, som kan resultere i fugtskader, som kan give et dårligt indeklima.